Nyheder
Anmeldelser
Billeder
Tekster
Resultater
Links
Feedback?
senest opdateret d. 7/2 2009
| Nyhedsbrev |
|---|
| Seneste nyheder |
|---|
| Så er Baal-aktiviteten rigtig kommet igang igen og nu er det på tide med en opdatering af anitac.dk. Der er nye anmeldelser af koncerterne i Århus i oktober og i Rødovre i januar.. |
| Afstemning |
|---|
| IMHO - In My Humble Opinion |
| Baal på Viften i Rødovre 31/1 2009 - koncert nr. 39 |
| Aftenens koncert på Viften i Rødovre blev indledt med, at Bjørn præsenterede en stor spolebåndoptager
som et alternativ til et opvarmningsband og forklarede, at de hver havde valgt en sang der blev spillet, og når de 5
sange var færdige ville koncerten starte. På den måde kunne man time besøg i baren, så man stadig kunne være tilbage til
koncerten startede. Båndoptageren havde de også brugt til koncerterne i efteråret, men dette var første gang jeg havde
hørt en forklaring på gimmicken. Da selve koncerten så startede indledte Bjørn med at fortælle, at han ikke havde ret meget stemme, og selvom det ikke var så markant til at starte med, blev det i løbet af koncerten klart, at han ikke havde overdrevet. Men hvad der måtte mangle i stemme mener jeg personligt, at hele bandet kompenserede rigeligt for i engagement og energi. Settet på denne lørdag aften bestod af følgende sange: Alone with strangers The waiting room Chronical lovesong Wagners music Honeydropper Scapegoats I don't know what it is/Bikerhead She is all Let it flow Copenhagen streetlights The Lunatic Karaoke Blow Bubblefake Weight of the world On and on Eurodope The last show Settet bestod således af 5 numre fra Behind your echoes og 14 numre fra de ældre plader, heraf 6 fra Sensorama. Alt i alt en passende fordeling, der både præsenterer nogle af de nye numre live, samtidig med at vi får nogle af klassikerne. Alone with strangers og The waiting room, fungerede fint som indledning, selvom det er nye numre, som folk må formodes at kende mindre godt end de ældre numre. Musikalsk set vil jeg specielt fremhæve, at det var som om de lidt mere energiske og hårde numre havde en lille smule mere umpf! i forhold til hvordan jeg husker efterårets koncerter. Det gjaldt numre som Chronical Lovesong (som er en af mine personlige favoritter og en af de smukkeste sange ever!), Scapegoats, Bikerhead (som altid er rå og tung og som virker det i endnu højere grad som den bliver spillet nu, som startende midt i I don't know what it is), Let it flow, Bubblefake (der indeholdt en bassolo, hvilket også lod til at komme lidt bag på Troels ;-) ) og Eurodope. De var alle i versioner, der virkede mere intense og energiske end normalt, og stod dermed i stærk kontrast til de mere stille numre. Blandt disse var Wagners Music i en meget smuk og afdæmpet version hvor de tidligere har kørt med den i et andet arrangement med mere markant rytme og lidt mere kant. På dette tidspunkt i koncerten var effekten af Bjørns problemer med stemmen endnu ikke så tydelig, men på numre som She is all, The Lunatic (inkl. dans og som i dagens anledning også indeholdt et nys - prosit!) og Karaoke kunne man høre, at det var de stille sange, der gav de største problemer for ham. Det forhindrede ham imidlertid ikke i sammen med publikum at blive ved og ved og ved med at synge i On and on i en sådan grad, at resten af bandet overtog kontrollen og gik videre i programmet med Eurodope, et markant skifte :-) Generelt var aftenen præget af meget publikumsdeltagelse: vi sang "la-lalala-laaa-la-lalalaaa-la-lalalaaalala-la-lalalaaa" i Scapegoats, vi sang "on-and-on-she-goes" i On and on og vi sang "la-lalalaaa-lalalalalalalalalaaaa" i Eurodope. Sidstnævnte gjorde vi i en sådan grad, at da bandet kom tilbage til ekstra-ekstranummeret var vi stadig i gang, så Eurodope fortsatte inden de - efter en laaang snak fra Bjørn - sluttede af med The last show. Bjørns snak indeholdt foruden moralen om, at talent forpligter, en veritabel lovprisning af Troels. Da der fra salen blev råbt "Troels er gud" var Bjørn enig og kunne i den sammenhæng afsløre, at Troels er mere end en bas, mere end en mand med en bas, og mere end fedt og følelser! ..han er simpelthen bindeledet mellem alle verdens religioner. Så fik vi sat det på plads, og med de ansvarsområder han i så fald har synes jeg det er imponerende og rart, at han finder til at til turnere ;-) Udover at man aldrig kan få det helt perfekte set - så ville bandet jo nærmest skulle spille samtlige plader igennem - så var det eneste jeg kunne have ønsket mig, at der havde været lidt mere lys på Troels og Morten i løbet af koncerten. Normalt plejer Henrik og Kenny at være dem, der er mindst lys på, men til min glæde var det som om de var lidt længere fremme på scenen og der var også oftere lys på dem, men til trods for at jeg stod på forreste række synes jeg at både Troels og Morten forsvandt lidt i mørket. Hvis jeg overordnet skal vurdere koncerten på Viften, så må konklusionen være, at det pga. Bjørns problemer med stemmen måske ikke var den mest vellykkede koncert ud fra strengt objektive kriterier. Til gengæld formåede den at gribe mig på en måde som hverken koncerten på Voxhall eller i Amager Bio i efteråret formåede - og som jeg i mit stille sind havde frygtet ikke ville ske igen - og det tilskriver jeg den ekstra mængde energi som hele bandet tilførte. Alle virkede til lige at give den 10% ekstra. Dertil er jeg behørigt imponeret over, at Bjørn formåede at synge i mere end 1½ time med en stemme, der drillede fra starten af. Så alt i alt en heroisk indsats og en koncert, der i den grad får mig til at længes efter forårets koncerter. |
| Baal i Amager Bio 6/11 2008 - koncert nr. 38 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal på Voxhall i Århus 29/10 2008 - koncert nr. 37 - billeder |
| Den første rigtige Baalkoncert i næsten 3 år foregik på Voxhall i Århus og det var en længe ventet
koncert, selvom jeg knap turde tro på, at det var rigtigt før bandet gik på scenen :-) Aftenens set bestod af: Alone with strangers Sun is in you The waiting room Chronical love song Wagners music Scapegoats I don't know what it is/Bikerhead She is all How can we go on from here Let it flow Jilted girl The Lunatic Karaoke Honeydropper Bubblefake Weight of the world King media On and on Copenhagen streetlights The last show De fleste præcise detaljer fra koncerten fortaber sig spændingens tåger, men ideen med at lade I don't know what it is gå over i Bikerhead gjorde stort indtryk. Kontrasten mellem førstnævnte, der har sådan lidt upbeat, happy-happy-joy-joy-agtigt over sig og sidstnævnte, der er hård, mørk og en smule diabolsk, virker perfekt. Overordnet set var det en koncert præget af det overvældende i at være til Baalkoncert igen efter næsten 3 år, og af et veloplagt band, der til trods for lidt nervøsitet lod til at nyde at være der og publikum så også ud til at nyde det :-) |
| Baal i Pumpehuset 10/12 2005 - koncert nr. 36 |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Team Teatret i Herning (elektrisk koncert) 25/11 2005 - koncert nr. 35 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Team Teatret i Herning (akustisk koncert) 24/11 2005 - koncert nr. 34 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Toldkammeret 7/10 2005 - koncert nr. 33 - billeder |
| Koncerten i Toldkammeret fredag d. 7. oktober var intet mindre end fantastisk. Grundet et meget beskedent fremmøde ved sidste
Baalkoncert i Toldkammeret var forventningerne fra min side ikke så høje som de har været til andre koncerter. Selvfølgelig
kan man altid regne med en præstation, der er over middel og fed og energifyldt når det gælder Baal, men der er stadig en forskel mellem de gode koncerter og de
virkelig fede koncerter, og denne koncert hørte klart til i den fede katagori. Som før nævnt var mine forventninger ikke overvældende på baggrund af tidligere koncertoplevelser i Toldkammeret, hvor det desværre er min erfaring, at de fysiske rammer har det med at lægge en dæmper på selv normalvist energifylte koncerter. Koncertlokalet var da endnu engang også arrangeret med borde og stole langs siderne hvilket reducerede det man kan kalde det "aktive" koncertareal til et område på størrelse med de mindste af de spillesteder hvor jeg endnu har oplevet Baal; såsom Gimle, Kulisselageret og Studenterhuset i Odense. Grundet et mere beskedent fremmøde i Helsingør end mange andre steder (spørg mig ikke hvorfor det er tilfældet for vi er da en pæn del fans i Nordsjælland), så var konsekvensen at der trods alt var mere plads end normalt til a) at drikke drinks under koncerten uden at få den spildt ud over sig, men det er en helt anden historie, hvis slutning har et ikke uanseeligt element af svimmelhed involveret :-/ og b) til store armbevægelser. Sidstnævnte var rigtig heldigt idet bandet med den energiudfoldelse de præsterede kunne gøre brug af al den plads, mentalt som fysisk, som der overhovedet var. Hvor bandet fik energien fra skal jeg ikke kunne sige, men et faktum er at den i den grad bredte sig til publikum at det endte med at være en af årets mest medrivende koncerter. Energien kan dog ikke tage al æren, idet settet som bandet for tiden bruger som udgangspunkt er helt fantastisk godt. En rigtig go' blanding af nyt og gammelt, stille og voldsomt. Blandt de numre, der i Toldkammeret virkelig imponerede var The Lunatic som simpelthen bare er et fantastisk smukt nummer, Moonraker som i takt med at det fra gang til gang bliver stadig hårdere, bliver mere og mere intenst og Apologies som er et rigtig fedt nummer fra en alt for overset cd. Efter sådan en koncert, som nær var blevet fravalgt netop pga af spillestedet og fordi der jo var en koncert på Gimle dagen før, der glæder man sig bare over at et band som man efterhånden har set live en del gange i den grad bliver ved med at overraske positivt på alle måder :-) |
| Baal på Gimle 6/10 2005 - koncert nr. 32 |
| Ingen anmeldelse |
| Baal på Train 17/9 2005 - koncert nr. 31 |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Vega 3/9 2005 - koncert nr. 30 |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Lyngby Kulturhus 26/8 2005 - koncert nr. 29 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Roskilde Bypark 19/7 2005 - koncert nr. 28 |
| Ingen anmeldelse |
| Baal på Nibe Festival 2/7 2005 - koncert nr. 27 |
| Ingen anmeldelse |
| Baal på Voxhall 7/5 2005 - koncert nr. 26 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal på Forbrændingen 4/5 2005 - koncert nr. 25 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Tivoli 15/4 2005 - koncert nr. 24 - billeder |
|
Efter ikke at have været med i Tivolis Fredagsrock line-up i et par år var Baal tilbage fredag d. 15/4 2005. Ikke alene var de tilbage, de havde også
fået lov at åbne den gamle park og kombinerede dette med en egentlig releasekoncert. Vi var spændte på hvordan de nye numre ville gøre sig live,
og efter smagsprøven i GUF var forventningerne høje. Vejret var fint for en aprilaften og overraskende mange tilhørere var mødt frem. Koncerterne i Tivoli er altid specielle, fordi der er masser af tilhørere, der ikke er kommet for at høre Baal, men bare kommer tilfældigt forbi. Af samme grund er det i Tivoli, at man har størst sandsynlighed for at se Baal marginalt afdæmpede ;-) Placeret i første række lige midt for scenen var det nu ikke afdæmpet, der ville være det første ord jeg ville bruge til at beskrive koncerten eller bandet for den sags skyld. Ordet pragtfuldt ville være en hel del tættere på at beskrive oplevelsen :-) Musikalsk var aftenen meget passende domineret af sange fra den nye cd, og blandt de numre der virkede specielt overbevisende live var Odium og Silverscreen, beliggende i hver sin ende af skalaen. Odium er et kick-ass, hårdt og dymamisk nummer, hvor Silverscreen er stille, dybt og introspektivt. Af koncertklassikerne var der bl.a. Chronical Love Song, Bubblefake, Fall & Rise, Eurodope og Last Show on Earth. Aftenens højdepunkt var dog for mit vedkommende karaoke, under hvilken Bjørn klatrede ned fra scenen og tæt fulgt af de kameraer der i dagens anledning filmede koncerten kom i lidt mere nærkontakt med publikum. Undertegnede fik æren af at blive tilsunget up close af Bjørn med dertil hørende holden i hånd og afbildning på storskærmen. Sidstnævnte var jeg heldigvis lykkeligt uvidende på det tidspunkt, idet jeg var optaget af opmærksomheden fra Bjørn :-) En gang i mellem skal man have lov at føle sig som en 15-årig fan-girl (minus al den skingre hvinen) ;-) Alt i alt var det en ualmindeligt fornøjelig aften med godt selskab, pragtfuld musik, t-shirtkøb i total mørke, samt viden om at der ikke ville være længe til næste koncert. Så bliver det da ikke meget bedre, vel?! |
| Baal i GUF 11/4 2005 - koncert nr. 23 - billeder |
| Klokken er lidt over 16, mandag d. 11/4 og stedet er GUF på Nørrebrogade i København. Stemningen er spændt.
Det er der en rigtig go' grund til på denne aprildag, hvor selv vejret har fattet, at det altså er blevet forår.
Det er nemlig dagen hvor Baals femte cd "Do you come with special features?" udkommer, og i den anledning er der minikoncert i GUF.
Hvor de ved lanceringen af den forrige cd spillede inde i den bagerste del af selve pladebutikken, foregår det denne gang i
indgangspartiet til butikken, hvilket sikrer både at flere kan se bandet når de spiller, og at en betydelig del
af nørrebrogade kan høre koncerten. Så alt i alt fornuftig planlægning :-)
Efter at have sikret mig et eksemplar af den nye cd sætter jeg mig sammen med mine venner ude i indgangspartiet og venter tålmodigt på at klokken skal blive 17 og minikoncerten kan begynde. Da klokken bliver 17 og bandet går på scenen har de sidste 20 min forinden dog været ualmindeligt stressende, idet jeg ved lydprøven konstaterede at mine ørepropper var efterladt derhjemme, så tiden umiddelbart inden koncerten har jeg tilbragt i løb op og ned ad Nørrebrogade i jagten på erstatningsørepropper. Da koncerten starter er jeg heldigvis på plads, inkl. ørepropper til kr 3,50 fra Matas. Mine anstrengelser viser sig at være retfærdiggjorte da musikken starter for der er godt skruet op for lyden. Koncerten bestod af numre fra den nye cd og bortset fra Copenhagen Streetlights som jeg kendte fra radioen og Odium der blev spillet i skitseform til koncerterne i efteråret 2004, var det første gang jeg hørte numrene og det er altid med tilbageholdt åndedræt at jeg hører Baalnumre for første gang. Intet band jeg kender til, formår at overraske så meget som de gør, samtidig med at de altid bibeholder en umiskendelig Baalskhed. Denne gang var ingen undtagelse at bedømme ud fra den smagsprøve på cd'en vi fik. Det lød som intet vi har hørt fra Baal før, men alligevel er der noget ud over Bjørns vidunderlige stemme, der klart definerer musikken som Baal. Men cd'en var ikke alt vi fik smagsprøve på den dag. I anledningen af Bjørns fødselsdag (han påstod at han blev 30, men af en eller anden grund tror jeg ikke, at der var mange som troede på ham ;-)) var der fødselsdagskage og der blev naturligvis også sunget fødselsdagssang. Tillykke med fødselsdagen, Bjørn, og jeg håber at I alle 5 nød at spille for os igen, lige så meget som vi nød at høre og se jer igen! | .
| Baal i Kulisselageret i Horsens 04/09 2004 - koncert nr. 22 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Odense Studenterhus 08/05 2004 - koncert nr. 21 |
| Anmeldelse, 10 ord eller mindre: Lang køretur, lille bil, varm og fabelagtig go' koncert! |
| Baal i Amager Bio 06/05 2004 - koncert nr. 20 - billeder |
|
Torsdag d. 6/5 gik turen til Amager Bio. 6 dage efter den forrige koncert var vi igen klar til mere Baal. Og ligesom Baal kunne fortælle, at de i år fejrer deres 10 år jubilæum, således var koncerten på Amager min Baal-koncert nr. 20.
Vi ankom til Amager i god tid og fik indhentet proviant til koncerten i baren (læs: primært vand da sidste koncert var ret varm) og gik så igang med at vente. Kl 21 gik Ezio på scenen og spillede i ca. 45 min. Og efter et kvarters venten, og omrokeringer på scenen, gik Baal på scenen. Settet var enten fuldstændig eller stort set det samme som i Århus (min hukommelse når det kommer til Baalkoncerter er enormt dårlig, da jeg bagefter kun husker brudstykker fra koncerterne og stemningsbilleder) og det var rart at genhøre de sjældent spillede My boy og burnfeast, som også vakte lige så stor begejstring i København som i Århus. På eurodope var der i dagens anledning tilsat ekstra Cowboy/Western-stemning til den i forvejen akustiske version af sangen. Selvom man måtte beherske sig for ikke at råbe Yeehaa! så virkede det faktisk ret godt. Til gengæld var publikumssituationen ikke så harmonisk og der blev skubbet og mast ud over det sædvanlige, med næsten ingen plads at trække vejret på til følge. Lidt trist, og det tog desværre min opmærksomhed fra koncerten en stor del af tiden. Men omstændighederne kan ikke altid være perfekte, og efter koncerten i Århus var der mere end normalt at skulle leve op til. Til gengæld havde jeg mit gode kamera med og fik taget et par gode billeder under koncerten :-) |
| Baal på Train i Århus 30/04 2004 - koncert nr. 19 - billeder |
|
Efter næsten 9 måneder uden en rigtig Baal-koncert (jeg tæller ikke The Last Show eller Bjørns optræden i "Når huden falder af" med i denne sammenhæng. Ikke fordi begge dele ikke var rigtig gode, men det var ikke koncerter som sådan.) drog en god ven og jeg på ekskurtion til Århus for at se Baal på Train.
Rent rejsemæssigt gik denne tur fint, med kun mindre forsinkelser, selvom 3 timer i et tog hver vej er lang tid. Men så meget desto mere tid til at ævle om Baal.
Efter at have fundet Train og købt en drink (ikke det billigste koncertsted jeg har været på) stillede vi os klar til koncert. Som opvarmningsband var denne gang Ezio som leverede noget lækkert musik udelukkende bestående af guitar og sang. Stilmæssigt mindede det mig mest om en mere rå udgave af Sko/Torp tilsat noget Tracy Chapman. Helt klart musik jeg intet har imod at høre inden de næste koncerter også. Baak gik overraskende nok på stort set efter opvarmningsbandet, og så fulgte godt og vel 2 timers fuldstændig fabelagtig koncertoplevelse. Der var til lejligheden fundet nogle af de numre frem som ikke var blevet spillet længe og hvor var det dog rart at høre numre som burnfeast og My boy. Nu mangler vi bare at de finder Dragon and the bird frem fra gemmerne på et tidspunkt. Ud over de "nye" gamle numre spillede de også nogle af koncertklassikerene i en lidt langsommere akustisk version, bla. Karaoke og Eurodope. Generelt var der klart flest numre fra Sensorama, men alle 4 cd'er va repræsenteret. Og som lovet fik vi også nogle af deres skitser at høre. Og hvis skiterne er repræsentative for det kommende album, så kan vi glæde os til rigtig gode numre, i meget forskellige stilarter. Det nummer vi hørte i Huset i Magstræde og som vi har valgt at kalde The Golden Age of Love minder mig altid om Wagners music, ikke på grund af stilen så meget, men pga af de konkrete referencer til den omgivende, primært kulturelle, verden der er i begge tekster (Wagner, Quentin Tarantino, Rudolph Valentino) er klart et hit allerede. Foruden dette hørte vi 2 nye skitser; Wipe the face of your enemy (igen en titel vi har gættet os frem til) og Silvia, henholdsvis et meget hårdt, næsten metal-agtigt nummer, og et mere stille og inderligt nummer. Alt i alt tegner det ret godt for den næste cd. Det er enormt svært at sætte ord på denne oplevelse, for det var et af de tilfælde hvor alt arbeder sammen om at gå op i en højere enhed. Vi var enormt Baal-mæssigt understimulerede efter så lang tids pause i koncerterne, bandet var totalt hotte og 100% på, og publikum var også 100% med, og der var en fin stemning publikum imellem. Det bliver ikke meget mere perfekt end det :-) Helt klart en koncert på min Baal-koncert-top-3. Godt gået, drenge! |
| Baal i Morbærhaven i Albertslund 02/08 2003 - koncert nr. 18 - billeder |
|
Koncerten til Morbærhavens sommerfest 2003 står var en meget speciel oplevelse. Jeg husker ikke længere koncerten i detaljer, men bandet leverede en stærk præstation som de altid gør. Koncerten virkede utrolig kort, men nu
var det umiddelbare sammenligningsgrundlag også 4 x 3-4 timers koncerter i Huset i Magstræde, så den har givetvis ikke været kortere end koncerter normalt er :-) Hvad der til gengææld stadig står tydeligt i min erindring er den sofa jeg på et tidspunkt i løbetaf koncerten var lige ved at få i hovedet. Nogle havde siddet i den tidligere længere bagude, og havde øensynligt nu bestemt sig for at den skulle op mellem scenen og det hegn vi stod bagved. Heldigvis var jeg derude sammen med nogle der var lidt mere opmærksomme på deres omgivelser end jeg var. Ahh ja, og så tog jeg en hel del billeder den aften :-) |
| Baal i Huset i Magstræde 02/04 2003 - koncert nr. 17 |
|
Onsdag d. 2/4 2003 var tid til den 4. og dermed sidste onsdagskoncert. Både en dejlig og en trist dag. Dejlig, fordi det altid er en dejlig dag når Baal giver koncert, og trist naturligvis fordi det var den sidste koncert i denne række og med bandets teaterengagement var det ikke til at vide hvornår vi ville få en ny koncert.
Så det var en aften med følelsen af at skulle få mest muligt ud af koncerten, hvilket ironisk nok kommer til udtryk ved, at jeg var så koncentreret om musikken, at jeg fik noteret setlisten ned og ikke ret meget mere.
Der blev i løbet af koncerten spillet: Gloria Enter sandman I started a joke Come as you are Fall and rise Bubblefake I dine øjne (duet med Kendra Lohman) Purple rain (duet med Kendra Lohman) Let it flow Pause Life on Mars Wagner's music This town ain't big enough for the both of us Violent and different Satisfaction Love is in the air Roadhouse Blues Us together (sunget af Sparkling) Hold on (sammen med Sparkling og K.L) Blow Bikerhead extended version Det sorte sand In my life Hallelulja Alabama song + jam session Golden age of love Last show Alt i alt en fornøjelig aften og desværre den sidste af serien af maraton-konceter. Herefter vil en koncert på omkring 1½ time som vi er ret standard komme til at føles enormt kort :-) Af andre pudsige forekomster kan nævnes at der under det meste af koncerten var en kunstmaler til stede på scenen, som inspireret af musikken malede et kæmpe maleri som det blev annonceret ville komme på auktion på bandets hjemmeside. Og hermed sluttede så en fabelagtig måned med sammenlagt 14-16 timers Baalkoncert. Selvom det vil være en svær rekord for bandet at slå, så vil jeg da stærkt opfordre dem til at gøre det igen for det var en helt speciel koncertoplevelse, som jeg er meget taknemmelig for at have fået. |
| Baal i Huset i Magstræde 26/03 2003 - koncert nr. 16 - billeder |
|
Onsdag d. 26/3 2003, og det er tid til den 3. Plan B koncert med Baal. Og ifølge min helt egen Baaltradition så er jeg syg :-( Trods indædt kamp lykkedes det mig ikke at undgå at blive syg, så det var med feber og panodil at jeg tog til koncert.
Det gjorde dog som sædvanlig ikke koncerten til en mindre fantastisk oplevelse. Hvad det dog gjorde var at formindske mine observationsevner, hvorfor denne anmeldelse er en ultrakort version.
Aftenens forløb, kort fortalt: - Gloria (Van Morrison, The Doors) - Wagner's music - Changes (David Bowie) - I started a joke (Bee Gees) - Fall and rise - Bubblefake Aftenens gæstestjerne Peter Peter fra Sort Sol kom på scenen og spillede med bandet. - She's a star - This town ain't big enough for the both of us (Sparks) - Life on Mars (David Bowie) - Come as you are (Nirvana) - Violent and different Bandet holdt pause - i ca. 30 min. - Come together (Primal Scream) - Ziggy Stardust (David Bowie) - Purple Rain (Prince) - I don't like mondays (Boomtown Rats) - Tainted Love (Soft Cell) - Roadhouse Blues (The Doors) - Golden age of love (Kun en skitse) - Sorgens Sorte Sand - Bikerhead - In my life (Beatles) - Light my fire (The Doors) - Hallelulja (Leonard Cohen) - Alabama Song (Brecht/Weill) - Karaoke - Love is in the air (John Paul Young) Her måtte jeg gå for at nå en natbus hjem :-( - (I can't get no) Satisfaction (Rolling Stones) - Last Show on Earth Aftenens musikalske program varierede en del fra de 2 tidligere koncerter. 28 numre i alt, hvori var inkluderet klassikere som bikerhead og Fall and rise, nyklassikere som Sorgens Sorte sand, Hallelulja og Life on Mars og sange vi ikke før har hørt med Baal (og i mit tilfælde ikke har hørt overhovedet) såsom Ziggy Stardust og Come together af Primal Scream. Endvidere var fordelingen af Baals egne sange mere ligelig, idet der var sange fra alle 4 studiealbums. Lækkert med et genhør med bla. Wagners music og Karaoke. Denne koncert var efter min mening den bedste af de nu afholdte 3 koncerter i Huset i Magstræde. Man sad med følelsen af, at det hele fungerede mere organisk og gnidningsløst end det har gjort til det foregående to koncerter. Det var som en kombination af "almindelige" tourkoncerter og improvisationskoncerter, i den forstand, at det sammenspillede og spontaniteten gik op i en højere enhed. I sandhed en fornøjelse at overvære :-) Det virkede klart også som om Bjørn var mere fokuseret på teksterne denne gang, hvilket resulterede i en næsten fejlfri version af Tainted Love. Tak! Alt i alt en fabelagtig koncert, som jeg ikke ville have undværet og som gør, at jeg endnu engang sætter alt andet i bero og tager til Baalkoncert på onsdag. :-) |
| Baal i Huset i Magstræde 19/03 2003 - koncert nr. 15 |
|
Så var tiden kommet til 2. koncert ud af i alt 4 i Huset i Magstræde. Denne gang var der tilsyneladende ikke andre optrædende i bygningen samtidigt med Baal,
og koncerten kunne således starte til tiden kl 21. Well, sådan da ;-) For drengene i Baal har ikke helt droppet krukkeriet, og hvad gør det når man
har så meget at have det i, som de har? Ok, så da koncerten startede næsten rettidigt omkring kl 21.40 tror jeg ikke at ret mange blandt publikum, heller ikke os der havde været der onsdagen før, kunne forestille os hvad vi havde i vente. Scenen var anderledes idag end sidste onsdag. Ja, jeg ved godt, at jeg i den sidste anmeldelse ikke fortalte hvordan scenen så ud, men idag var den altså anderledes :-) Den var meget simpel, kun hvad der virkede til at være en light udgave af instrumenterne, og med et bagklæde af rød (muligvis nervøs) velour. På denne scene lagde bandet, som sidste onsdag, ud med en version af Gloria, om hvilken to ting gjorde sig gældende. For det første brugte Bjørn en del af sangen på at gå rundt og kramme på noget af publikum . o 0 (Nej, *snøft* desværre var jeg ikke blandt dem) For det andet var den om muligt endnu mere X-rated end onsdagen forinden, bla. i kraft af Bjørms temmeligt sigende bevægelser i sin interaktion med mikrofonstativet. Gloria gik mere eller mindre yndefuldt over i Hold on, omend Bjørn ikke helt mente at førstnævnte sang var færdig endnu. Men Hold on blev det. Også selvom den tekstmæssigt ikke umiddelbart var genkendelig ;-) Herefter var der en kort pause i musikken som Bjørn brugte til at efterlyse et håndklæde og til at spørge publikum om hvilken sang vi nu skulle have. Valget faldt på Lilfe on Mars omend Gasolins Kloden også denne onsdag varr efterspurgt. Sidstnævnte leder mig til at konkludere at vi ikke er de eneste der ikke kan få Baal nok, heller ikke 2 onsdage i træk. Efter en - som altid - pragtfuld version af Life on Mars får Bjørn sit håndklæde, som var til Jesper, og Bjørn erklærer, at hvis vi skynder os i aften så kan vi nå hjem og se første del (af krigen altså). Folk lod dog ikke umiddelbart til at have spor travlt. Så fik vi Fall and rise - med ekstra synth'et synth - efterfulgt af Bubblefake, hvor Bjrøn hviskede en del af teksten - og så var det tid til en af aftenens 2! overraskelser. Efter en præsentation, der ikke efterlod nogen tvivl om at Bjørn i hvert fald er stor fan, trådte ex-gangway sangskriver og guitarist Henrik Balling ind på scenen og spillede, sammen med Baal, en umådelig lækker og fængende version af My girl and me. Denne blev efterfulgt af ligeledes fabelagtige versioner af I started a joke, Come as you are, som kortvarigt gik over i udvalgte linier fra hvad jeg umiddelbart har kunnet identificere som Pink Floyds Vera og slutteligt en skitse, nemlig den jeg har valgt at referere til som The Golden Age of Love. Herefter forlod Henrik Balling scenen under et kæmpe bilfald og bandet tog sig fortjent 10 minutters pause. Efter den lille pause lagde bandet ud med gengangeren fra sidste onsdag Love is in the air, som fik rigtig godt fat i publikum også denne gang. Og så var det tid til aftenens anden overraskelse. Teateret Marianne og den fuldstændigt vanvittige og groteske historie om Heimrad Nielsson, der for 18 år siden omkom i en tragisk øvelokalebrand på Nørrebro. Den lille forestilling indeholdt også sangen Når huden falder af absolut yndigt fremført af en tydeligt bevæget Bjørn. Det er simpelthen umuligt at beskrive hvori det morsomme som sådan bestod, men sjovt var det, og jeg er meget imponeret over, at Jesper formåede at spille trommer bagefter, for han mere eller mindre lå grædende af grin henover sine trommer under forestillingen. Efter den lille teaterforestilling fortsatte koncerten med en meget energifyldt udgave af Violent and different, hvorefter Henrik Balling igen kom på scenen og under resten af koncerten spillede han sammen med bandet, og de fortsatte med en utrolig smuk udgave af Purple Rain. Denne blev efterfulgt af Tainted love i en version som rent tekstmæssigt nok ville have fået medlemmerne af Soft Cell og enhver, der er større Soft Cell-fan end Baalfan til at ryste seriøst på hovedet. Det er lidt en skam, for selvom Bjørn kan få uspecificeret mumlen i mikrofonen til at lyde som om det er fuldstændig fint engelsk, så kan de fleste nok af teksten til netop Tainted love til at kunne høre, at det går helt galt. Herefter fulgte en meget smuk udgave af Beatles' In My Life i en synthesizer- og basversion, Roadhouse Blues - i vanligt energifyldt stil og kortere end sidste gang - samt en version af Bikerhead hvor alle stod op til sidst. Efter dette fulgte Hallelulja, Det sorte sand, I don't like Mondays, skitse nr. 2 All night, Bowies Changes, U2's One og den nu traditionelle Alabama Song. Som næstsidste nummer fik vi et nummer fra Englesyn, som jeg tror blev kaldt Dr. Phallos, men som på cd'en hedder Diva. Under alle omstændigheder var det lækkert med et lille genhør med Englesyn. Og så sluttede aftenen ellers efter lige under 4 timer med Last Show. Og der er ingen der skal beskylde Bjørn for ikke at være udholdende på scenen, for efter næsten 4 timer, kun afbrudt af 10 minutters pause, var hans sceneoptræden ikke mere afdæmpet end, at han alligevel formåede energifyldt at trampe direkte oven i det fad med 5 fadøl der stod på gulvet ved siden af hans mikrofonstativ. Alt i alt næsten 4 timer med musik i et imponerende tempo og med en fabelagtig energi. Om bandet kunne have klaret at spille i længere tid skal jeg ikke kunne sige, men selv som publikum er det lang tid. Ikke for lang tid, men dog længe, og jeg ved ikke hvordan det skal gå i fremtiden til "almindelige"koncerter :-) Men for nu har jeg bare tænkt mig at nyde Baal i disse usædvanligt store doser og nyde hvor meget de tydeligvis nyder at spille. Og om det skyldes, at jeg denne gang havde hørt alle numrene før - om ikke andet så sidste onsdag - eller noget helt andet, så fængede alle numrene mere denne gang og koncerten som en helhed kan kun beskrives som fantastisk. At jeg så, fordi vi skulle med natbus, først var hjemme omkring kl 4 mærkede jeg jo heldigvis først til dagen efter. Vi ses igen næste onsdag! |
| Baal i Huset i Magstræde 12/03 2003 - koncert nr. 14 |
|
Onsdag d. 12/3 ved omkring 23-tiden var ventetiden overstået og der var endelig Baalkoncert igen. Siddende ved et lille bord med stearinlys og det hele så
vi Morten gå på scenen som den første. Uden at være iført sin karakteristiske lædernederdel/-smedeforklæde gik han igang med at spille helt alene på scenen.
Til tonerne af Mortens guitar gik Troels og Jesper på scenen, hvorefter Henrik tog plads bag sine synthesizers og stemte i sammen med de andre. Og slutteligt sneg Bjørn sig så på scenen, iført et trendy lille skæg i dagens anledning.
Som en helhed var aftenen musikalske udbud sådan ca. ligeligt fordelt mellem Baals egne sange og covernumre, og det var med en serie på 3 covernumre koncerten startede. Gloria (kendt med The Doors og Van Morrison) var det første nummer fulgt af en baalsk udgave af Nirvanas Come as you are og afsluttende med den snart traditionsrige Life on Mars, om hvilken Bjørn udtalte at det var den smukkeste sang. Uden at være Bowie-fan kan jeg dog kun være enig med Bjørn i at det er en ufattelig smuk sang, specielt i Baals udgave. Da disse indledende numre var overstået kom the no plan happening til udtryk i og med, at publikum blev spurgt hvilken sang der skulle spilles næst. Valget faldt på det sorte sand - som desværre var aftenens eneste Antigone-nummer - Fall and rise - som Bjørn bestemt ikke mente at han kunne huske og hvor Henrik slog sig løs på synth'en - og herefter bubblefake - efter min mening på listen over de bedste Baalnumre overhovedet (indrømmet, det er en temmelig lang liste efterhånden :-)). På dette tidspunkt i koncerten var der én blandt publikum der bestemte sig for at bandet trængte til en flaske gin. Om gin'en var medvirkende til, at koncerten blev så lang som den gjorde skal jeg ikke kunne sige, men det havde i hvert fald den konsekvens, at der ikke blev væltet nær så mange øl på scenen ;-) Herefter fulgte Bee Gees' I started a joke, fødselsdagssang for Bjørns datter - som på trods af opfordringer ikke gav en lille én - sunget sammen med publikum, samt John Paul Youngs Love is in the air - i en mere intens og ikke helt så luftig udgave som originalen, omend det stadig utvivlsomt var den type sang man ikke kan sidde helt stille til. På dette tidspunkt i koncerten kom aftenens gæstestjerne, Mark Linn, på scenen og gav først en flot udgave af Jeff Buckleys Lover, you should have come over, og sluttede af med en genial udgave af Princes Purple Rain i duet med Bjørn. Absolut imponerende! Efter at være fortsat med U2's One og Baals egen Violent and different - som Bjørn af uforklarlige årsager til dels sang til den ene højttaler - fik vi fornøjelsen af at høre et af de nye numre bandet arbejder på. Nummeret havde ikke nogen titel, selvom man kunne forledes til at tro at det hed Kun en skitse i betragtning af hvor mange gange Bjørn sagde dette ;-) Hvis nummeret forbliver nogenlunde i sin nuværende form ville The golden age of love være en oplagt titel. Og hvis skitsen er repræsentativ for det de arbejder på nu, så kan vi roligt glæde os! Efter den mere velkendte Blow fik vi en særdeles underholdende version af bikerhead i hvilken Bjørn blev noget fysisk med en stakkels uskyldig medlem af publikum, samt spillede så længe på Mortens guitar, at Henrik bestemte sig for at forlade synthesizeren og gå ud og hente øl! Han nåede dog ikke helt derud. Herefter kom - for mig aftenens højdepunkt - i form af Soft Cells Tainted Love. Det er stadig ikke det Soft Cell nummer jeg helst vil høre med dem (Jeg har fået denne forfærdelige vane med at forestille mig hvordan Baal ville spille et givent nummer, og da jeg hørte Caligula Syndrome fra Soft Cells nyeste cd kunne jeg bare øjeblikkelig høre den på Baal'sk og det har siden været min erklærede mission at høre deres udgave af den på et eller andet tidspunkt. Man har jo lov til at drømme :-)), men det var et kanont nummer. Herpå fulgte endnu en skitse - også meget lovende - en udgave af The Doors' Roadhouse Blues - under hvilken Bjørn i høj grad kom publikum ved, hvilket inkluderede et besøg ved vores bord, selvom vi havde placeret os bagerst i lokalet - og Boomtown Rats' I don't like mondays. På dette tidspunkt nærmede vi os de 3 timer og Bjørn kastede sig ud i en version af Hold on, som jeg tror at termen "Lyrisk frit fald" bedst beskriver. Teksten, og i særdeleshed rækkefølgen heraf, mindede i hvert fald kun i begrænset omfang om cd-versionen. Men på det tidspunkt gjorde det underligt nok ikke rigtig noget. Men efter Hallelulja tog bandet sig dog en fortjent 2 minutters pause! Veloplagte kom de på scenen igen, og Bjørn udbad sig prompte strip før han ville fortsætte, hvilket han i nogen omfang fik! og vi fik herefter en ikke mindre end 15 min lang udgave af Alabama Song. Som aftenens næstsidste nummer fik vi endnu et Doors-nummer Light my fire og som afslutning det bedst tænkelige nummer Last show on Earth, hvor Troels dog måtte hjælpe Bjørn med teksten. Og så var 3½ times koncert overstået. En utrolig aften på mange måder. Meget intimt i forhold til de normale koncerter, og fabelagtigt udført. Eneste minus for mig var at med undtagelse af et par enkelt numre, så var covernumrene ganske enkelt ikke min type musik. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg synes at numrene klart vandt ved at blive fremført af Baal, og som helhed betragtet var koncerten virkelig god, og der er intet der skal afholde mig fra at dukke op til de resterende 3 koncerter. Selve det at dukke op til koncerterne er dog nu besværliggjort en anelse af at en eller anden - mens jeg var til koncert - bestemte sig for at min 17 år gamle cykel var helt uimodståelig :-( Men på trods af min nye tilstand som fodgænger så føles det nu alligevel som om koncerten var det værd. |
| Baal på Viften 15/11 2002 - koncert nr. 13 - billeder |
|
Dette var den sidste koncert på Sjælland på denne tour. Og hvilken koncert! Det var mit første besøg på
Viften i Rødovre og bortset fra, at det var meget svært at få oplysninger om arrangementet man kunne stole på
fra stedets side, så var det et vældig hyggeligt sted. Som salen fremstod til denne koncert ville der nok kunne være omkring 300 mennesker,
men der var ikke helt fyldt, så man stod ikke nær så tæt som i f.eks. Pumpehuset. Lidt over 21.30 gik Baal på scenen efter Sparkling havde varmet publikum op. Som intro var igen Nessun Dorma af Puccini, i slutningen af hvilken bandet gik på scenen og modtog publikums hyldest. (Hvem sagde krukker? ;-)) I anledningen af det var årets sidste koncert på Sjælland havde jeg medbragt kamera og lånte mig til papir og kuglepen så jeg for engangs skyld ville kunne huske præcis hvilke sange der blev spillet. Koncerterne har det ellers med at blive forfærdeligt rodede inde i mit hoved så snart jeg har forladt spillestedet og jeg kan normalt ikke rekonstruere hvad der blev spillet og da slet ikke i hvilken rækkefølge. Koncerten startede med numre fra Sensorama; Let it flow, Chronical Love Song, Fall and Rise, samt Bubblefake. Herefter fik vi en vidunderlig version af Frenzy (men nu har jeg også et specielt forhold til den sang, så jeg tror egentlig ikke at nogen version kunne være mindre end vidunderlig) og efter den fulgte det, der i sig selv er ved at blive en Baalklassiker, nemlig deres udgave af Life on Mars, hvorunder Bjørn gav sig til at lege dirigent. Så fulgte aftenens eneste nummer fra Funtex, Adored by Masses og en præsentation af bandet, hvorunder vi blandt andet fandt ud af at det var Troels' første gang i Rødovre. (Så var vi da i hvert fald 2 der ikke havde været der før ;-) ) Så fulgte en meget bas- og guitartung version af Relax, hvor Mortens trick med at slå på sin guitar (ofte mens Bjørn "spiller" på strengene - hvilket han foruroligende nok er blevet en smule bedre til siden første gang vi hørte det) i dagens anledning blev udvidet til også at omfatte Troels' bas. o 0 (Sagde nogen dueling banjos-remake?) Herefter fik vi Violent and Different (som stadig imponerer mig vildt i liveudgaven) og The Other Side (et af de relativt få numre fra The Supreme Machine. Efter disse fik vi en stille version af Blow (dvs. fremførelsen var stille, publikum var kun i mindre grad), hvorefter vi alle kunne gå amok til bikerhead og derefter nyde erindringen om Antigone under Det sorte sand. Efter at have forladt scenen for herefter at vende tilbage igen fik vi "ekstranumrene" Alabama Song, klassikeren Eurodope, det gamle Leonard Cohen-nummer Hallelulja, og slutteligt, og meget passende, Last Show on Earth. På trods af den relativt intime stemning i Viften var det faktisk en stor koncert. Selv hørt gennem ørepropper. Efter oplevelsen i Pumpehuset har jeg ikke turdet tage nogle chancer og har derfor anskaffet mig et par godt ørepropper der dæmper musikken, men ellers ikke ændrer ved lyden. Selvfølgelig er det ikke helt den samme oplevelse, men Bjørns stemme er stadig fantastisk og på denne måde kan jeg blive ved med at gå til koncerter og nyde musikken :-) og det gør jeg! Også selvom ventetiden inden de næste koncerter føles alt alt for lang :-) |
| Baal i Pumpehuset 1/11 2002 - koncert nr. 12 |
|
Denne koncert i Pumpehuset startede Baals efterårsturne og forventningerne var særdeles høje. Det var jo efterhånden nogle måneder siden koncerten i Tivoli
og abstinenserne plejer at sætte ind efer 1 eller 2 måneder. På denne turne havde Baal bandet Sparkling med som opvarmning og da de havde spillet
blev scenen mørk og klassisk musik tordnede ud af højttalerne; nærmere betegnet Puccinis Nessun Dorma.
Hvor specielt det end lyder, så passede det faktisk rigtig godt til bandets dramatiske personlighed. Hvad den øvrige musik angår den aften så er det endnu længere væk i min hukommelse end sætlisten normalt er, idet jeg et stykke inde i koncerten måtte gå grundet akut ørepine, og da jeg ikke turde risikere min hørelse og fremtidige musiknydelse tilbragte jeg resten af aftenen allerbagerst i salen i Pumpehuset med hænderne for ørerne, efter at have konstateret at Pumpehuset ikke havde flere ørepropper :-( De eneste numre jeg husker fra koncerten er Life on Mars (umiddelbart efter hvilken jeg var nødsaget til at gå), Det sorte sand (et behageligt genhør med Antigone), samt Hallelulja, som jeg på det tidspunkt ikke havde hørt Baal spille før. Så koncerten formåede desværre ikke at leve op til mine forventninger, men det var på ingen måde bandets skyld, men udelukkende grundet eksterne omstændigheder. |
| Baal i Tivoli 21/6 2002 - koncert nr. 11 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Pumpehuset 16/5 2002 - koncert nr. 10 |
| Baal i Pumpehuset er klassikeren. Intet mindre. Ikke alene var det der jeg så dem første gang, men det er også der jeg har set dem flest gange.
Og denne - min Baal-jubilæums-koncert - skulle naturligvis foregå i 'Pumpe'. Endvidere har jeg en personlig tradition forbundet med Baal i Pumpehuset.
Jeg er syg. Hver eneste gang! Så pumpet med panodil og næsespray gik jeg til koncert og sang naturligvis hele min stemme væk :-) Bandet gik på omkring kl 21.30, hvor vi havde fået snuppet os en plads på første række helt midt for. Og så gik det ellers løs. I 2 timer. Fra The Supreme Machine blev der bla. spillet The Supreme Machine som intro, Relax, Blow, Scapegoats, She's a Star, og The World is losing air. Fra Sensorama fik vi bla. Fall and Rise, Violent and different, bikerhead, Chronical love song, og Last show on Earth. Fra Karaoke fik vi Aeroplane og som overraskelser fik vi Adored by Masses og Wagners Music fra Funtex og - som et af ekstranumrene - Alabama Song. Alt i alt var koncerten fabelagtig. Efter nu at have været til Baal-koncerter på en del mindre steder på det sidste, så havde jeg helt glemt hvor stor stemningen i Pumpehuset er. Jeg har aldrig set bandet give den mindre end 100%, men i Pumpehuset er det som om de finde 20% mere et eller andet sted. Publikum er ellevilde, men på en overvejende venlig måde i forhold til andre publikummer, hvilket kan eksemplificeres ved at jeg som er dybt klaustrofobisk uden problemer kan stå allerforrest. Det er egentlig ikke til at beskrive koncerten, rent kvalitetsmæssigt, med ret mange ord. Det meste af tiden følte jeg mig som i trance. Som det måske kan læses af det foregående så var koncerten en stor, stor fornøjelse. Det var lækkert at se i hvor høj grad Troels er blevet en integreret del af bandet og det lover godt for fremtiden med Baal :-) Tak for en lækker aften! |
| Baal i Toldkammeret 25/4 2002 - koncert nr. 9 |
| Rammerne for koncerten i Toldkammeret var markant anderledes end Vega. Hvor Vega virker indrettet til musik (omend lyden er grødet) virkede Toldkammeret mere beregnet til kunstudstillinger.
Salen var ret lille, scenen hævet knapt 30 cm over jorden og der var to rækker søjler midt i det hele, hele vejen fra scenen og ned til bagvæggen.
Og så var der stillet borde med stole op ude i siderne, hvilket jeg fandt en besynderlig indretning til en rockkoncert. Indretningen gjorde at det ikke var oplagt at stå lige foran scenen, som normalt, da man så ville stå
i vejen for dem der sad ned. Det påvirkede koncertoplevelsen en del. Det og så det faktum at fremmødet var relativt lille. Men det var udelukkende de fysiske rammer, hvor der manglede noget i Helsingør, for bandet leverede en
flot koncert for de - vil jeg gætte på - 50-75 mennesker der var mødt frem og vi fik da også set Bjørn 'søjledanse' ;-)
Musikalsk var fordelingen ret meget som i Lille Vega, dvs. med ca 19 numre, inkl. The Supreme Machine som intro, hvoraf 10 var fra The Supreme Machine, 8 fra Sensorama og kun Aeroplane fra Karaoke og ingen fra Funtex. Forskellen mellem Lille Vega og Toldkammeret bestod - rent musikalsk - i at Angelique, i Toldkammeret var byttet ud med bikerhead. Klimamæssigt var forskellen ca. 15° og ca. 25% luftfugtighed ;-) I Toldkammeret var det vist kun Bjørn, der for alvor svedte. Af andre nyskabende ting i Toldkammeret kan nævnes at "Oh my God!" nu tilsyneladende er en del af Eurodope ;-) Endvidere lader det til at Hold on har fået en mere markant tromme på live (lidt i stil med liveversionen af Wagners Music, bare ikke helt så meget), hvilket i min mening har givet sangen mere personlighed. Og så kan jeg kun sige at jeg synes at det er for vildt lækkert at Violent and Different og Chronical love song i hvert fald for nu er en fast del af repetoiret. Men mon jeg er den eneste der savner bare en lille smule fra Funtex? |
| Baal i Lille Vega 28/3 2002 - koncert nr. 8 |
| Koncerten i Lille Vega skærtorsdag var en stor oplevelse på flere forskellige niveauer.
Som optakt til koncerten - som jeg under ingen omstændigheder ville gå glip af, da minikoncerten i Guf blot havde formået at øge abstinenserne efter en go' Baalkoncert -
havde jeg været så heldig at vinde 2 billetter til koncerten på P3's hjemmeside. Så kl. 20 dukkede jeg og min ven Jørgen op foran Vega iført de Baal-t-shirts vi havde fået til minikoncerten og store forventninger.
Siden vi ikke havde fået tilsendt fysiske billetter skulle jeg blot oplyse mit navn i døren, da vi var blevet skrevet på gæstelisten. Da dørmanden har fundet listen udbryder han "Anita Christensen + 1" hvorefter min ven ikke kan hedde andet end +1 resten af aftenen ;-) Selve koncerten var fed!. Jeg kan egentlig godt lide Vega som spillested (har været der nogle gange og se Portland) men efter min mening er det ikke gearet til Baal'ske dimensioner. Der hvor jeg stod under koncerten (2 række midt for) var der seriøst varmt - selv inden bandet gik på! Så selvom Bjørn vist tog 1.præmien i at have det varmt den aften (han præsterede at svede igennem et jakkesæt) så var vi andre ret solidariske. Musikalsk var aftenen klart domineret af The Supreme Machine og Sensorama, dvs det var rock'et, hårdt og fabelagtigt. Fra The Supreme Machine blev langt de fleste numre spillet og som forventet gjorde numrene sig rigtig godt live. She's a star er efter min mening et supergodt livenummer, der rigtig kan sætte gang i folk. Aftenens eneste deciderede stille nummer var Aereoplane hvor vi traditionen tro satte os på gulvet og Bjørn gik på hug på scenen o 0 (Tror dog at det er godtnok at der er mørkt i lokalet når der bliver spillet så man ikke kan se gulvet :-/ ) Til publikums store glæde spillede de også Angelique i deres egen version, og vi måtte konstatere at selv da Bjørn prøvede at synge den som Dario Campeotto var det stadig Baalsk. Fra Sensorama var udvalget en overraskelse! Af de numre vi savnede var Bikerhead og King Media, men til gengæld fik vi numre som Chronical Love Song og Violent and Different. Begge numre er nogle af mine all-time-favourites og begge var endnu mere fantastiske live end jeg havde forestillet mig. I sig selv er Violent and Different et imponerende nummer i et forrygende tempo, men live er den helt fantastisk. Hvordan Bjørn er i stand til at synge den sang midt inde i koncerten, og i et tempo der er væsentlig højere end på CD'en fatter jeg slet ikke. Hvad angår Chronical Love Song så var det lækkert at høre den live, og meget underholdende at høre Henrik skrige mellem hver linie i omkvædet *G* Det havde jeg ikke lagt mærke til på CD'en. Og sidst men ikke mindst så var koncerten helt utroligt tiltrængt! Det var den første Baalkoncert jeg var til siden 5-øren i 2001. Heldigvis ser foråret noget bedre ud i år :-))) |
| Baal på 5-øren 12/8 2001 - koncert nr. 7 - billeder |
| Ingen anmeldelse |
| Baal på Café Krunch 28/9 2000 - koncert nr. 6 |
| Hvem havde troet at man skulle finde, hvis ikke meningen med livet, universet og alt det der (Tak Douglas Adams) så i hvert fald en hulens god undskyldning for eksistensen heraf, på et mindre spillested på Amager en regnvåd septemberaften? Jeg var i hvert fald overrasket, ikke mindst fordi jeg med Svendborgkoncerten fra august in mente ikke mente, at det kunne gøres bedre.
Bjørns egen betegnelse "super intim" beskrev stemningen perfekt. Da undertegnede, en ven og dennes ven ankom til lokaliteterne var vi god tid. Det er aldrig til at vide hvor længe man kommer til at stå i kø! *G* I dette tilfælde kom vi ikke til det overhovedet. Der var ikke et øje at se, så vi satte os ind på selv café-delen af Café Krunch. Herinde var der tomt ... bortset fra aftenens hovedattraktion: Baal.
Baal var i dagens anledning kun Bjørn og Henrik, og planen havde da vist også været, at det kun skulle have været Bjørn, der skulle headline denne event for nye sangskrivere (lad mig lige indskyde at de nye sangskrivere vi hørte bestemt udviste potentiale, men at sige at der var klasser til forskel på dem og Baal ville være en seriøs underdrivelse), men til arrangørernes overraskelse kan Bjørn ikke spille på noget instrument og måtte så have hjælp fra Henrik. Hvorom alting er, mens vi sad og nød en enkelt forfriskning og fulgte valgudsendelsen i fjernsynet sad aftenens udgave
af Baal et par meter fra os og spiste, så valgudsendelse o 0 (Mon det var derfra at Bjørn fik den ide at det måske blev et nej? *G*) og fik senere besøg af en blanding af venner, familie og fans de kendte (hvorledes omtalte menneskemængde var relateret til Bjørn og Henrik beror udelukkende på et kvalificeret gæt).
Denne situation virkede så hygelig og intim at, til trods for, at det var den bedste mulighed nogensinde for at hilse på og få en autograf, den småhysteriske fan-attitude, jeg har taget mig i at udvise til nogle af de større koncerter, overhovedet ikke faldt mig ind og ville desuden have virket helt forkert. Og koncerten var det optimale indenfor intimitet. Rent fysisk har jeg nok aldrig være så langt fra bandet under koncerten ...men det at sidde max 30 mennesker (inkl personalet) i et temmelig lille lokale og fysisk kunne føle Bjørns stemme fylde det hele fik det til at føles tættere på og mere intenst end nogensinde før. Kombinationen af tidligere på aftenen at have accepteret Bjørns status som normalt mennesker, og denne utroligt intense musikalske oplevelse overskred klart grænserne for hvad jeg troede var muligt. Og det var bestemt heller ikke de numre man har været vant til at høre til de almidelige Baalkoncerter (hvis der kan være noget almindeligt over en Baalkoncert *S*). Der var en del overraskelser på det musikalske program den aften. Åbningsnummeret var en version af Frenzy der for altid vil give mig et specielt forhold til det nummer. Bortset fra at være et vidunderligt nummer, der blev fremført på absolut fabelagtig vis besad det også - i kraft af at være det første nummer på dette nye intensitetsniveau - et vist overraskelsesmoment. Tænk, at man kan udrette så meget med 'blot' et klaver som akkompagnement! Derefter fulgte et nummer jeg aldrig havde hørt før: Sleep on my pillow som viste sig at være en B-side til Funtex-singlen. Helt bestemt et nummer jeg må have anskaffet mig. Så kom Fall and rise i en superflot og kraftfuld version, hvor der for alvor blev lagt sjæl i af både Bjørn og Henrik på klaveret. En stor overraskelse for os, der havde regnet med at det ville være udelukkende ville være de stille numre der var på programmet. Det var dette nummer, der fik det til at gå op for mig, at denne oplevelse var bedre end sex! En erklæring jeg stadig står ved. Så kom Wagner's music i en version der lå tættere på versionen på cd'en end den nye version vi har hørt et par gange til de sidste koncerter, Let it flow i en hård, krævende, intens, dæmonisk og dramatiseret version, The Future som jeg altid har forestillet mig at høre i sådan et intimt forum, og det var ganske rigtigt på denne smukke og stille måde den skulle høres. Derefter kom det vi er adskillige der har længtes efter længe .. The last show on earth ... meningen med livet .. sunget som den skal synges .. tæt på og med ufattelig følelse. The lunatic besad samme følelse af meningsfuldhed, og var usandsynlig smuk ... til trods for - eller måske også til dels pga - at Bjørn viste sig 'kun' at være menneskelig og rodede lidt rundt i teksten til sidst. En af mine favoritter ....sammen med alle de andre numre man hører til koncerterne *G* Rosinerne i pølseenden var en imponerende udgave af Adored by masses der gik over i en art jazzet jamsession, hvor charmen blev skuet op til super-fænomenalt-hot, og som det sidste i en lang række af ekstranumre var en lidt mindre hård version af Let me go down end vi tidligere har hørt, men en version fyldt med små spil og interaktion mellem Bjørn og Henrik. En afslutning, der, som hele koncerten, efterlod én med tilbageholdt åndedræt og med følelsen af at befinde sig i en drømmetilstand. Det, der skulle have været ½ times Baalsange udsat for klaver, blev til en koncert på omkring 1 time, der endnu en gang flyttede grænserne for hvad man tror er muligt. Det blev langt ud på natten før jeg var i stand til ret meget andet end at måbe og sige "Wau" ... og trods alle mine velmenende ord og beskrivelser her, så er det nok stadig den mest rammende beskrivelse af en aften på Amager hvor alt gav mening. Wau! |
| Baal til Svendborg Festdage 4/8 2000 - koncert nr. 5 - billeder |
| Fredag d. 4/8 drog en ven og jeg til Svendborg fra København, alene med det formål at høre Baal spille til Svendborg Festdage. Det blev en tur på trods mere end noget andet.
Den primære kilde til problemerne (med den mulige undtagelse af min nyligt forstuvede ankel, som jeg nok ikke kan bebrejde andre end mig selv) var at selvom vi havde tjekket hvornår koncerten startede hos 2 forskellige instanser af arrangørerne i Svendborg så havde vi fået at vide at det var kl 20 hvorimod det faktisk var kl 21. Det burde der efter min mening have været bedre tjek på. Det kuldkastede i hvert fald vores transportplaner for hjemturen. MEN! .. Der er ingen grund til at lægge skjul på at den absolut fabelagtige koncert som Baal gav, på en lille scene på en lille græsplæne inde midt i Svendborg by, på alle tænkelige måder opvejede alt besværet!! Det var bare for godt!! Og hvad var der så specielt ved denne koncert? spørger den nysgerrige måske. Well... Vejret var godt, settet var også godt og bandet var på alle måder emminent! Drengene så om muligt endnu bedre ud den aften end de andre gange. Jesper og Henrik var i ærmeløse t-shirts, Jimmy i det traditionelle sorte jakkesæt med hvid skjorte og sort slips og solbriller, Morten i den før sete lyseblå Addidas trøje og lang nederdel og Bjørn så ganske vidunderlig ud i gråt jakkesæt med grå t-shirt under og det der lignede en lys Stetsonhat på hovedet. Og så var der en næsten uhørt mængde energi i alle den aften. En ven og jeg stod allerforest lige midt for scenen (medbringende vores røde hjerteformede ballon med påskriften "I love you" som gjorde det den var beregnet til .. fik Bjørns opmærksomhed *S*) og ikke alene kunne man næsten fysisk føle den utrolige stemning, den smittede også i en sådan grad at man følte sig helt hensat i ekstase. Bjørn var helt ekseptionel den aften. Han drillede og charmede som sædvanligt og det var næsten umuligt at afgøre hvor grænsen mellem optrædende og publikum gik. På et tidspunkt flettede jeg på det nærmeste fingre med Bjørn (og Ja! .. jeg har vasket fingre siden *G*) og interaktivitet var helt klart et nøgleord for koncerten. Jeg stod med fornemmelsen af at det betød noget at lige præcis jeg var der og var geografisk placeret som jeg var. Den evne bandet besidder til på den måde at drage publikum med ind i musikken og showet er imponerende. Og så virkede det til at bandet virkelig hyggede sig. Stemningen var til tider decideret pjattet. Bjørn gav sig spontant til at synge "happy birthday Mr.President" i bedste Marilyn Monroe-stil og på et tidspunkt gav Henrik sig til at spille noget der mistænkeligt lød som når et hold har scoret i ishockey. De legede også med på et tidspunkt at sætte lyde til Bjørns bevægelser, hvilket fik en fra publikum til at konstatere at Bjørn havde et elektrisk underliv o 0 (Uhhh *SF*). Jeg tror næsten at det var selvsamme publikummer der vist næsten fik hylet Bjørn lidt ud af den da han under en drillende pause i Eurodope råbte op til Bjørn "Kom så med den!" (menende den næste del af sangen) hvilket fik Bjørn til at smile rigtig skummelt og spørge lettere koket "Hvad for en den?". Da svaret på spørgsmålet var "DEN!" havde han lige et øjeblik svært ved at koncentrere sig om at synge videre. o 0 (Hvor kært *G*) Men selve den musikalske fremførelse var også i top. Hovedvægten lå på numre fra Sensorama der udgjorde 7 ud af 13 numre og der var 3 numre fra hver af Karaoke og Funtex. Vi sad endnu en gang ned til Aeroplane og dansede og hoppede for vildt til numrene fra Sensorama. Den nye version af Wagners music bliver ved med at overraske mig positivt, men specielt var jeg denne gang imponeret over fremførelse af bikerhead, der var hård og intens som altid og som sluttede med Bjørn stående alene på scenen syngende "Oh bikerhead!" igen og igen. Og jeg kunne blive ved! Men jeg ville aldrig kunne beskrive hvor fantastisk det var at være der. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en bedre koncert, hvilket udgør det eneste negative. Det er også svært at forestille sig at andre koncerter ikke vil føles som et antiklimaks. Men jeg er der helt sikkert næste gang de spiller et sted jeg har muligheden for at komme til - for er der nogle der kan leve op til denne koncert så er det Baal. Og se så at få planlagt nogle efterårskoncerter! *G* , Tak! |
| Baal i Tivoli 26/5 2000 - koncert nr. 4 |
| Fredag d. 26/5 gæstede Baal Tivoli som et led i den gamle haves Fredagsrock-program. Koncerten foregik udendørs og var den første af den slags af de nu i alt 4 Baalkoncerter jeg har været til.
Så selvom vejret var helt hæderligt for en aften i den danske forsommer så var påklædningen - der bestod af overvejende dele fleece - mere funktionelt orienteret end decideret klædelig. (Her er der naturligvis tale om min påklædning og ikke bandets, idet bandet som altid var lige til at sætte tænderne i ;-))
Endnu engang var min optakt til koncerten langt fra optimal og indtil få timer før var jeg ikke overbevist om at jeg rent faktisk ville tage afsted. Men afsted kom jeg. Netop fordi mine tidligere oplevelser af Baal alle havde været i en lille lukket forsamling hvor koncentrationen af fans må forventes at være betydelig, var jeg meget spændt på at se hvordan stemningen ville være til et åbent arrangement hvor en del af publikum må antages at være mere eller mindre tilfældigt forbipasserende. Havde jeg ikke på forhånd været overbevist Baalfan så er jeg sikker på at denne koncert havde gjort mig det! Bjørn var som sædvanlig charmerende som bar pokker og efter et par indledende bemærkninger om bl.a store røde hjerteformede balloner *G* o 0 (Hvor jeg dog stadig ærger mig over at jeg ikke før koncerten købte en af de nævnte røde hjerteformede balloner med påskriften "I love you" som en ven og jeg talte om lige før koncerten) satte han koncerten igang med hensigtserklæringen "more music, less talk." Musikken var af vanligt imponerende standard og hovedvægten lå på Sensorama og Funtex og med enkelte numre fra Karaoke, og eventuelle 'uskyldige forbipasserende' til koncerten er således blevet præsenteret for et bredt spektrum af den musik Baal leverer. Som et klart brud med traditionen fandt Aeroplane sted med publikum stående op, men okie, sangen blev fremført i en lidt hårdere udgave end både på cd'en og til de andre koncerter hvor jeg har hørt den. Koncertens gamle klassiker var denne gang let me go down som det var en fryd at høre live, omend, i hvert fald, nogle af os endnu en gang havde håbet på at høre The last Show on Earth. Ellers var der de obligatoriske numre såsom King Media, biker head og eurodope og på stemningen var det ikke til at mærke, at det foregik udendørs. Bandet formåede simpelthen at skabe et lukket rum om publikum, trods de åbne fysiske omgivelser. Men til trods for en kanon koncert, der var vidunderligt velspillet og hvor intensiteten i Bjørns stemme nåede selv den bagerste del af publikum, så var aftenens højdepunkt for undertegnede uden tvivl da min taktik med at stå i 1. eller 2. rækker foran scenen gav resultat og det lykkedes mig at røre ved mit idol. (Og jo.. jeg har vasket min hånd siden... endda indtil flere gange ;-)) Konklusionen på anmeldelsen må være at Baal rulez!, Bjørn er det tætteste jeg kan komme på at anerkende en guddommelig entitet og jeg ærger mig nu om muligt endnu mere over ikke at have mulighed for at opleve dem på dette års Midtfyns-festival. |
| Baal i Pumpehuset 3/3 2000 - koncert nr. 3 |
| Fredag d. 3/3 tog undertegnede til sin 3. Baalkoncert i sin snart 3-årige karriere som Baal-fan. Feberhed efter 14 dages forkølelse og
influenza satte jeg kursen mod Pumpehuset hvor denne koncert, ligesom de 2 tidligere jeg har været til, foregik - et sted som i min ydmyge mening er tæt på optimalt til denne slags mindre koncerter. Da drengene i Baal gik på scenen omkring 22.30 var det en flok fans fyldt med forventningens glæde der ventede dem. Klædt relativt afslappet - for størstedelen af gruppens medlemmers vedkommende - ifarverige tshirts (her skal det lige indskydes at Bjørn ser fremragende ud i blåt!) startede koncerten. Første nummer var en udgave af Wagners Music der, med et behersket instumentalt akkompagnement, hovedsageligt bestående af trommer og lidt guitar, fremhævede Bjørns fantastiske stemme og satte koncerten i gang i et relativt behersket tempo. Et behersket tempo var ellers ikke kendetegnende for koncerten, som man måske ellers ville have forventet når hovedvægten af numrene var fra den mere stille Karaoke-cd. Cirka halvdelen af numrerne var herfra og resten af numrene var mere eller mindre ligeligt fordelt mellem Sensorama og Funtex. De normalt mere stille og melankolske sange fra Karaoke havde fået et mere hårdt præg i dagens anledning, med undtagelse af Aeroplane til hvilket en stor del af publikum udførte det nu traditionelle sætte-sig-ned-på-gulvet-og-kigge-beundrende-op-på-Bjørn-trick. Og, mand!, hvor kan han dog fortrylle! De relativt få numre fra Sensorama virkede en anelse nedtonede. Bl.a fik vi en temmelig rolig version af Dragon and the little bird - et nummer der ikke var blevet spillet ved nogle af de foregående koncerter. Så på nogle områder var det en lidt atypisk Baalkoncert. Og så alligevel ikke. For der var vild hoppen til Bikerhead og King Media. Der var den utrolige stemning. Der var musikernes imponerende indsats - i særdeleshed gjorde Henrik Steen Melander en kanont job på sin synthesizer. Og så var der naturligvis Bjørns fabelagtige sangtalent og hans sceneoptræden, der indeholdt en så stor mængde teasen, at selv de mest liberale medlemmer af det amerikanske moral majority ville have bandlyst hans optræden, havde den ikke primært henvendt sig til de æstetiske sanser. Alt i alt bekræftede koncerten mig i, at jeg også næste gang Baal spiller i nærheden af hvor jeg bor skal jeg se dem. En masse mennesker kom med den hensigt at forgude Baal, og det fik de al mulig lejlighed til. Så da Bjørn sang "who do you love?" var der vist ikke rigtig nogen tvivl. |
| Baal i Pumpehuset 30/10 1999 - koncert nr. 2 |
| Ingen anmeldelse |
| Baal i Pumpehuset 24/9 1998 - koncert nr. 1 |
| Ingen anmeldelse |